Lydighedstræning forår 2023
Det vigtigste for trænerne er, at det både er sjovt og hyggeligt både for hund og fører samtidig med, at resultaterne også skal hjem.
Hvornår
Vi starter forårets lydighedshold torsdag den 30. marts og fortsætter hver torsdag til og med den 8. juni. Herudover er der en obligatorisk teoriaften uden hund for alle, som starter på hvalpeholdet eller ikke har deltaget på vores lydighedshold tidligere. Alle er velkommen til teoriaftenen, hvis du/I f.eks. ikke har kunnet deltage tidligere. Teoriaftenen er torsdag den 23. marts kl. 18:00 og holdes på træningspladsen, Hørup Skovvej 7, 3550 Slangerup.
Den første træningsaften, torsdag den 30. marts, møder alle hold kl. 18:00 til fælles start på den nye sæson og orientering om pladsen. Dog skal holdene, der starter kl. 17.00 selvfølgelig møde kl. 17.00. I ”Hundeskålen” er der gratis kaffe på kanden, toast, øl og vand kan købes, og der sælges udstyr, soigneringsartikler og legetøj til hundene til rimelige priser.
Der er ingen træning skærtorsdag den 6. april og Kristi Himmelfartsdag den 18. maj.
Da det er svært at forudsige, hvor mange tilmeldinger, der kommer, vil der som udgangspunkt blive oprettet 2 hvalpehold og 1 på hvert af de øvrige niveauer. Hvis det ikke er nok, vil det være muligt at oprette flere hold, og måske kan vi blive nødt til at rokere lidt rundt på holdfordelingen for at få plads til alle.
Hvor
Alle hold træner på træningspladsen, Hørup Skovvej 7, 3550 Slangerup.
Tilmelding
Du skal være logget ind for at tilmelde dig.
Kontakt
Du er velkommen til at kontakte Lise Ipsen eller de enkelte trænere for mere information
Lydighed 1 - Hvalpe
I løbet af de 10 træningsgange vil I blive præsenteret for lydighedsteori, hverdagslydighed, kontaktøvelser, aktiveringsøvelser, socialisering, tricks, mentale udfordringer, miljøtræning og meget andet.
Der er obligatorisk teoriaften uden hund torsdag den 23. marts kl. 18:00 på træningspladsen.
Det er planlagt at oprette 2 hold, som fortrinsvis opdeles efter alder og færdigheder.
Hold
- Lydighed 1 A - Hvalpe, 3 - 6 måneder, torsdage kl. 17:00 - 17:45.
- Lydighed 1 B - Hvalpe, 6 - 12 måneder, torsdage kl. 18:00 - 18:45.
Instruktør
Antal hunde
Max. 8.
Pris
Kr. 600,-
Tilmelding
Der er ikke planlagt hold i øjeblikket.
Lydighed 2 - Begyndere
Vi arbejder videre med øvelserne fra hvalpetræningen og øger langsomt sværhedsgraden. Der vil bl.a. indgå øvelser som: Stå, sit og dæk, tandvisning, gå pænt med og uden line og forskellige kontaktøvelser.
Der bliver også tid til lidt leg og mentale udfordringer for hund og fører. Vigtigst af alt: Alle hygger sig og har det godt, mens vi er sammen 10 gange i alt.
Husk: det er ikke hundetræning vi går til – det er instruktion af føreren. Selve træningen af hunden foregår hjemme i tiden mellem vi mødes.
Der er obligatorisk teoriaften uden hund torsdag den 23. marts kl. 18:00 på træningspladsen hvis du ikke har deltaget i dette tidligere.
Mange af hvalpene fra forårsholdene er nu så dygtige, at de skal have lidt mere udfordring.
Hold
- Lydighed 2 - Begyndere, torsdage kl. 18:00 - 18:45.
Instruktør
Antal hunde
Max. 8
Pris
Kr. 600,-
Tilmelding
Der er 5 pladser tilbage. Du skal være logget ind for at tilmelde dig.
Lydighed 3 - Fortsættere
Ida tager fat i følgende øvelser: Stå, sit og dæk, gå pænt, stillingsskift, kontaktøvelser, indkald, spring, tandvisning og starten til apportering. Lidt sjov vil der også være plads til. Der er 10 træningsgange i alt.
Ida Thyssen har selv Langhåret Hønsehund. I 1998 startede hun som instruktørelev hos DKK og er siden blevet LP1 instruktør og klikkerinstruktør.
Der er obligatorisk teoriaften uden hund torsdag den 23. marts kl. 18:00 på træningspladsen hvis du ikke har deltaget i dette tidligere.
Hold
- Lydighed 3, torsdage kl. 18:00 - 18:45.
Instruktør
Antal hunde
Max. 8
Tilmelding
Der er 7 pladser tilbage. Du skal være logget ind for at tilmelde dig.
Lydighed 4 - Vedligehold af lydighed, selvkontrol og samarbejde
Vi fortsætter vedligeholdelsen af al den gode lydighed fra tidligere år samtidig med sjove øvelser med vægt på at udfordre hunden med samarbejde og selvkontrol. Gode øvelser for dem der gerne vil anvende deres hund som jagthund.
På kurset får I brug for et placeboard, en plade med ca. 7 cm høje ben, beklædt med et skridsikkert materiale, f.eks. kunstgræs. Det er nemt selv at lave, men det kan også bestilles og købes på pladsen. Der vil være 2 størrelser at vælge imellem: 40 x 40 cm og 40 x 60 cm. Pris kr. 220,-. Bestilles hos Helle Fischer.
Hold
- Lydighed 4, torsdage kl. 18:00 - 18:45.
Instruktør
Antal hunde
Max. 8
Pris
Kr. 600,-
Tilmelding
Der er 8 pladser tilbage. Du skal være logget ind for at tilmelde dig.