vejarbejdevejarbejdeDette er udvikling af næste generation af hjemmesiden for DGK Nordsjælland.
Den aktive hjemmeside finder du her: www.nsdgk.dk
Gravhunden - en halv hund høj, en hel hund lang og to hunde værd.  

Soft-agility for gravhunde

Soft-agility lægger særlig vægt på sikkerhed og er et skånsomt alternativ til den traditionelle agilitybane. Soft-agility er en blidere sport, hvor der ikke lægges vægt på hastigheden i et gennemløb. Forhindringerne er tilpasset hundene og derfor mindre belastende for deres fysik. På agilitybanen er forhindringerne forsøgt udformet og tilpasset, så gravhunde i alle størrelser kan komme sikkert igennem. Nogle forhindringer er udeladt, og andre er indsat.

  • På banen forefindes en balancebom.
  • A’et er lavere og mindre stejlt. Der er ikke markerede felter, som hunden skal ramme på opgangssiden. Formålet med denne ændring er, at hunden selv skal bestemme, hvordan den vil bestige forhindringen, og dermed mindskes belastningen på forben, skuldre og ryg.
  • Slalompindene er reduceret fra 12 til 8 og sat længere fra hinanden. Det betyder, at hunden ikke behøver vride kroppen så meget under gennemløbet.
  • Springene er lave, og dækket hænger lavere for at øge sikkerheden.
  • Der er indført lave borde, hvor hunden skal sidde, ligge eller stå, inden den får lov at løbe videre på banen.
  • Banen skal ikke gennemløbes hurtigst muligt. Der lægges stor vægt på glæden ved gennemløb for både gravhund og fører samt kontakten hund og fører imellem. Banen bliver hele tiden videreudviklet af deltagerne dels for yderligere at mindske risikoen for skader og dels for at motivere hundene til at blive endnu dygtigere.

Træner

Træneren er  Camilla Jaller fra Den gode start. Camilla er bl.a. uddannet DKK-agilitytræner, og vi kender hende som vikar for Grethe sidste efterår. Camilla vil komme halvdelen af træningsdagene. Første gang aftales hvilke dage.

Forudsætning for deltagelse

Hunden skal ved træningsstart:

  • Være fyldt 1 år.
  • Have gået til lydighed for øvede/elite eller tilsvarende.
  • Være lydig.

Hvornår

8 torsdage fra den 7. april til og med den 9. juni undtagen torsdag den 14. april og torsdag den 26. maj (Skærtorsdag og Kr. Himmelfartsdag) kl. 18:00 - 18:45.

Hvor

Undervisningen foregår på vores træningspladsen, Hørup Skovvej 7, 3550 Slangerup (ved speedwaybanen).

Pris

Kr. 400,- pr. deltager.

Tilmelding

Der er ikke planlagt hold i øjeblikket.

Antal hunde

8