Forår 2023
Nordsjællandsudvalget ønsker alle velkommen til forårssæsonen 2023. Der er nu åbnet for tilmeldinger til vores aktiviteter.
Dagene bliver længere, og solen skinner mere. Det giver energi, og vi får lyst til at komme i gang igen med udendørs aktiviteter.
Gravhunden er klog, charmerende, trofast overfor ejerne, vagtsom, jagthund – altså en brugshund – alt andet end blot en skødehund. Den elsker at vise sine egenskaber og bruge dem. Derfor er det vigtigt, at du går til træning, både for hundens og din egen skyld. Den tid, du bruger på din hund, giver den dig mange gange igen.
Udover lydighedstræning har vi ringtræning og sporinstruktion. Vi planlægger igen at holde spændende foredrag og kurser. I løbet af året vil der blive arrangeret gåture. Følg med her på hjemmesiden og på Facebook.
Vi glæder os til at byde alle velkommen, nye som gamle hundeejere. Vi kan hygge os i ”Hundeskålen”, hvor der er gratis kaffe på kanden, salg af hundeartikler m.m. og muligt at købe en toast, øl og vand. På vores terrasse er der plads til alle.
Sporinstruktion for nybegyndere starter lørdag den 18. marts. Lydighedstræning og ringtræning torsdag den 30. marts, dog med teoriaften torsdag den. 23. marts.
Hvis I betaler med MobilePay 32414 for tilmeldt aktivitet så skriv i kommentarfeltet, hvilken aktivitet, der betales for.
HUSK også, at Nordsjællandsudvalget afholder udstilling søndag den 23. april. Denne gang i Kignæs Hallen, Smedeengen 4, 3630 Jægerspris. Tilmeld jer nu og glæd jer til at kunne vise, hvordan du og din hund har lært at præsentere jer for dommerne.
Vel mødt i 2023.
Nordsjællandsudvalget